GÆSTEINDLÆG: A happy ever after.

Jeg har fået lov til at være gæst her på frk. Divas blog og er med stolthed og ære at jeg skriver dette indlæg.

A happy ever after.

Jeg tænker tit om vi forældre Idag passer for godt på vores børn… Vi fortæller de samme eventyr som vi fik fortalt som barn men husker vi at fortælle dem at livet ikke er et eventyr som i bøgerne.? Og den evige lykke ikke eksistere som i eventyrene. Jo jo vi kan godt finde vores eventyrs prins men det er vel ikke kun min prins og jeg, der oplever flere “drager” at skulle bekæmpe end 1. Folk bliver Idag skilt når det bliver hårdt arbejde og tror på der findes bedre og evig lykke derude i horisonten . Som Mor og kone med borderline finder jeg også gode ting ved min diagnose. Jeg kæmper 120 % for alt hvad jeg brænder for og det indebære også mit ægteskab. Jeg ved at vi ikke kan gå et langt og lykkeligt liv gennem uden at der skal kæmpes og livet ikke er en dans på roser. Hvordan ville dit eventyr lyde? Mit ville lyde sådan her:

Der var engang en Vodbinder og sosu assistent der vist nok blev forelsket i hinanden og valgte at de gerne ville have børn. Deres store drøm var at få to børn en dreng og en pige men sådan gik det ikke. I 1980 fik de en smuk lille pige og kort tid efter prøvede de at få deres næstefødte men der gik 7 svære år før det lykkes. Det var en kold september nat i 1987 endnu en pige kom til verden. Hun fik navnet Tinna og var ikke som sin storesøster hun startede livet med kolik og var meget mere opmærksomhedskrævende end sin søster. 3 år efter fik vodbinderen og sosu assistenten så den dreng de også havde drømt om og fik nok af se til. Tinna voksede op og kæmpede for opmærksomheden og kærlighed. Hun endte tit på sit værelse/kammer mens resten af familien hyggede sig, hun fandt ud af at negativ opmærksomhed var bedre end ingen opmærksomhed, men samtidig gjorde hun alt for at gøre sine forældre stolte af hende… Men de lagde ikke mærke til hende.

Årene gik og Tinna blev teenager. I sommeren 1999 oplevede hun en verden hun ikke kendte til, hendes bedste veninde blev forulempet af hendes stedfar for øjnene af hende, en hemmelighed hun lovede aldrig nogen skulle få at vide som hun tog med sig i sin rygsæk som allerede var tung for hende. Hun slog sig selv i hoved hver dag efter den traumatiske oplevelse for hun havde vist ikke noget at være trist over når andre mennesker skal igennem sådan nogle ting. Men Tinna manglede noget i sit liv og fandt ud af at opmærksomhed og kærlighed kunne findes hos drengene. I en alder af 15 år blev hun en mørk januar nat forulempet af 3 mørke mænd. Den nat satte igen dybe spor i Tinna’s sjæl og fyldte rygsækken endnu mere op, men ingen kunne mærke det på hende…?!#? Tinna var mester i facade og i at kun bebrejde sig selv, for det var jo hendes egen skyld og hende der var noget galt med, det havde hun altid fået at vide.

Tinna drømte om det store kongerige, prinsen på den hvide hest som i eventyrende…
Hun kyssede mange frøer på sin vej og manipulerede sig igennem det ene forhold til det næste. Hun prøvede grænser af men fandt dem aldrig og skuffede sin forældre gang på gang. Hvorfor kunne hun ikke finde den evige kærlighed som sin storesøster og sine forældre. De viste aldrig at det var svært, men de viste jo enlig heller ikke den evige lykke…? Den rosenrøde blomsterne kærlighed uden problemer, skænderier og den evige lykke til dagenes ende. Det var jo igennem Askepot, prinsessen på ærten, Ariel og alle de andre Tinna lærte hvad følelser var.

Efter mange års søgen og mange frygtelige oplevelser senere fandt hun ham. Prinsen i den store 3*34 lastbil der samlede hende op. Prinsen der selv havde set verden fra den mørke side og sammen kunne de bekæmpe lives forhindringer… De fik en smuk datter som de forguder men som også bliver fortalt eventyr der ikke allesammen ender lykkelige. De blev efterfuldt ramt af barnløshed, Død, ulykke, sygdom og diagnoser, alt sammen tog prinsen kampen op imod sammen med Tinna. Han lærte hende hvad sand kærlighed var og er og gav hende styrken til at anderkende livet sande jeg. Om de lever lykkeligt til deres dagens ende er der ingen der ved. Men vi ved at de er lykkelige sammen og lige meget hvad står de stærker for hver dag der går.

– Vi har alle en historie at fortælle, nogle er stærkere end andre men vi er alle lige endivier og ingen er mere værd end andre. Mine oplevelser, mine problemer og man kan aldrig forvente andre kan rede en. Vi er vores egen lykke smed og hver dag minder jeg mig selv om at jeg intet kan forvente eller kræve af andre, hvis jeg ønsker noget må jeg selv kæmpe for det.  Diagnose eller ej.

                          Kram Tinna

detsortelam.bloggersdelight.dk