Hvornår er man en god mor?

Jeg havde en lang og god snak med Maja igår. Hun er mor til en af drengene i Malthes vuggestue. Hun ved jeg har borderline og følger med på Frøken Diva 🙂

Hun er skide sød, lige ud af posen og hun satte nogle tanker igang!

Vi snakkede om hvad der definere os som en god mor. For jeg har længe gået og følt mig som en røv dårlig mor, fordi mit overskud ikke lige var til at bage , lave klippe klister eller lege vroom vroom med biler på gulvet!

Så hvornår er man en god mor?

Jeg skal ikke kigge på alle andre, men på mig selv! Hvad gør jeg som er godt for mine børn.

Jeg deler rigeligt ud af kys og kram.

Jeg deler highfives ud når de går ud med skrald (de elsker det, kan ikke følge med hvad angår skraldeposer)

Jeg går i bad med mine børn og viser dem at kroppen ser forskellig ud, med hænge mave, stor mås og hår på benene (jeg synes nemlig børn skal lære at kroppen ser forskellig ud og at det er ok!)

Jeg går på legepladsen med dem, selvom jeg synes det kan virke uoverskueligt!

Det kan godt være de får hotdogs, pasta og fiskefingre men jeg laver altid en skål med grønt til dem.

Jeg går ikke med når Mads-Emil spiller fodbold, kan ikke rumme larmen, men Jesper optager små sekvenser som jeg ser sammen med Mads-Emil og kommentere på.

Jeg bager småkager, boller og crossainter af færdiggjort dej, men de er ligeglade så længe det smager godt.

Jeg læser bøger for dem.

Jeg synger.

Vi danser til Jimmy og Rene!

Vi tumler og kilder.

Vi lægger puslespil og laver vendespil.

Jeg sørger for de er mætte, ny klippede, har ny klippede negle, ingen gule ører, rent pænt tøj, vores hjem er rent, de har alt det legetøj de kunne ønske sig og de trives!

Så kan det godt være jeg ikke har overskud til at bage spelt boller, eller lave kastanje dyr, men jeg er der altid for dem, det er meget sjældent de bliver afvist, medmindre jeg står i køkkenet med varme pander eller sidder på lokum! Der vil jeg sgu gerne have lidt privatliv 😉

Hvem er det der skal bestemme om DIG eller JEG er gode mødre?

Så længe man kan sige til sig selv jeg gør hvad jeg kan og jeg er der for mine børn, så gør det ikke noget at man ikke sidder på sine børn 24/7. De har godt af at lære selvstændighed, lære at der ikke er nogle til at aktivere dem hele tiden, de har godt af at prøve og være modige, tænke selv. Og det lærer de ikke hvis vi er over dem hele tiden.

Ja jeg råber højt nogle gange når jeg er presset, men jeg siger også undskyld og forklare at mor har det lidt skidt i hovedet og derfor kan jeg komme til at råbe. Mine børn er glade når jeg henter dem, de vil gerne sidde hos mig, putte, kramme, kysse og lave fis og ballade.

Er de så ødelagte af at jeg har borderline? Nej for de har empati, de er omsorgsfulde, de er gode kammerater, de elsker leg, sang, bevægelse, de snakker fanden et øre af og alle de ting ville de ikke kunne/gøre hvis de var helt ødelagt af at mor er syg.

Er de påvirket af at jeg er syg? JA, det ville være underligt andet, men fordi vi har så stor støtte rundt omkring så er det minimalt hvor påvirket de er.

Jeg skal lærer at blive bedre til at se på mine børn som normale børn og ikke børn af en syg mor. For alle andre børn svare også igen, har bidt i vuggestuen, lærer grimme ord i børnehaven, smider sig på gulvet når de ikke får deres vilje og aber efter så man er ved at blive idiot. Jeg tror ikke på der sidder en mor derude der kun har engle børn og hvor livet er happy go lucky. Niks! Jeg tror det ikke.

Så fuck da det om de får en kinder stang i netto og indkøbs turen går lidt nemmere.

Fuck da det at de får saftevand når vi kommer hjem, som gør de holder mund i 2 minutter så man kan trække vejret, svede af og lige få tøjet af.

Fuck da det at de får lov til at spille, se tv eller lege med ipad en times tid så jeg kan komme igang med aftensmad, tømme sand ud af skoene eller gå på lokum i fred!

Vi har alle vores små tricks og vi bruger dem!!