Opbevaring af psykisk syge.

Jeg har nu været indlagt en lille uge og i den tid har jeg oplevet følgende!

• Kun 1 personale på vagt om aftenen. Godt nok er den lukkede afdeling lige ved siden af, men det skal ikke tage mange split sekunder før end alt er kaos, hvis en patient går amok.
• ingen terapeutiske tiltag overhovedet.
• aktivitets rummet har slet ikke været åben hele ugen.
• Der er godt nok en Ergo og fysioterapeut, men det er mest gå ture de gør sig i.
• Det er ofte at jeg kun ser personale til mad tid, de kommer ikke ind ved vagt skifte, så man ved hvem der ens kontakt person i de forskellige vagter.
• Det virker ikke som om de har tid til samtaler, hvis der er noget der trykker en.
• Selvom jeg informerede personalet om at en patient græd på sin stue, skulle de have vagt skifte inden de kunne gå derned.
• Jeg skal selv bede om medicin, selvom jeg har sagt jeg er en knold til at huske det.
• Dagene er meget lange, når der intet sker på afdelingen.

Nu er det ikke kun negativt, for personalet er rigtig søde, og det er ikke deres skyld der er sparet igen igen. Vi får dejlig mad, eftermiddag og aftens kaffe med lækkerier og der er frisk frugt hver dag. Og den evige røde saft 😉

Så det skal nok gå, det kan være lidt ensomt og føles meget trivielt. Og jeg undre mig over de folk der er langtids indlagt, hvad får de ud af at være så længe indlagt, hvis de ikke har nogen at snakke med, bliver henvist til videre behandling, mange af dem trisser bare rundt for sig selv. Jeg ville blive bims i låget (mere end jeg er 😉 ) og jeg kan godt mærke at jeg glæder mig til at komme hjem igen. Til min dejlige mand, fantastiske unger, min egen seng, hovedpude og dyne. Hvor jeg selv bestemmer 😀

Så får at få tiden til at gå, spiller jeg 500 med de andre patienter og vi får heldigvis grinet!! Tak for det<3

Kys fra Frøken Diva... <3