Mig psykisk syg??

Emotionel ustabil personligheds forstyrrelse, med depedent og evasiv personligheds forstyrrelse. med borderline tendenser.
Bang!

Den diagnose fik jeg i sommeren 2014. havde jeg set det komme? ja! men acceptere det. NEJ!

Jeg var/er det sarte barn som led af dårligt selvværd. Blev mobbet som teenager. Er jeg en klassisk borderliner? 
Jeg har aldrig været selvskadende, manipulerende eller splittende som mange ellers forbinder med at lide af borderline.
Man forbinder også folk med borderline som folk der er misbrugt, omsorgs svigtet, tævet og forladt af mor eller far. 

Jeg har en kærlig og omsorgsfuld mor der ville hente månen til mig hvis det kunne gøre mig rask, som har delt rigeligt ud af kys, kram og kærlighed. Har støttet mig (og gør det stadig) og kæmpet sammen med mig og for mig.

Jeg har en kærlig far som altid er der med råd og vejledning hvis jeg lige har en lampe eller en hylde der skal hænges op (det har jeg tit når han kommer på besøg) Min far forguder min mand og vores 2 drenge. Og selvom han ikke forstår alt det her borderline halløj så støtter han mig.

Ja jeg er blevet misbrugt 2 gange. Og jeg har været i et voldeligt forhold som ung. Og de to ting sammen med et lavt selvværd kickstartede min borderline (tror jeg)

Jeg har været depressiv on/off siden teenage alderen men aldrig med diagnose, min første depression kom da jeg var 28 år. Jeg fik medicin og psykolog hjælp, og så gik det godt i en periode, så godt at jeg mødte min mand. men blev ved med at få tilbagefald i depressionerne og fik ny medicin og ny psykolog og jeg fattede det ikke. Hvorfor fik jeg det ikke bedre. Jeg kæmpede, for ville så gerne være “rask”

I 2011 kom vores søn til verdenen og 3 måneder sender røg jeg helt ned med flaget. Tilbagefald igen igen. 

I 2013 kom vores anden søn til verdenen og 5 måneder senere røg jeg ned igen. Så langt at jeg overvejede at tage mit eget liv, for kunne slet ikke se mig ud af elendigheden. Heldigvis er min mand en meget stor støtte og sammen fik vi kontakt til et værested for psykisk syge, hvor jeg fik et par “fridage”
Igennem dem blev jeg henvist til et akut team for psykisk syge! 

Jeg var fandme ikke psykisk syg!!

Da akut sygeplejersken havde besøgt mig nogle gange sagde hun til mig at hun ikke mente jeg var depressiv! Hvad pokker var jeg så?? Hun mente jeg led af borderline. Alt i mig strittede imod, nej nej nej jeg havde ikke borderline. Hun sendte mig videre til udredning og JO jeg havde emotionel ustabil personligheds forstyrrelse plus det løse.

Og hvad så derfra??

En psykisk diagnose og 2 små børn. Hvordan klare man det?