Nederlag, rokketand og op på den fordømte hest igen!

Mandag smider vi ud til højre, jeg havde det rigtig skidt.

Tirsdag var en dag jeg havde frygtet, mammografi! Men heldigvis var alt ok, jeg er en af de få der får hormon problemer i babserne efter en hormonspiral. Det er typisk mig, render altid ind sjældne bivirkninger ved medicin osv. Så heldigvis kunne jeg gå hjem med lettelse i kroppen.

Onsdag afsluttede vi PMTO og det var lidt underligt, Mette har været en del af vores familie siden september 2015. Alle op og nedturerne. Mig der har været helt oppe og kører over det gik skide fantastisk og mig der har været helt nede og vende i de sorteste huller. Alle de redskaber vi har fået skal nu afprøves helt alene. Ingen ugentlige møder mere. Det er en ambivalent følelse. Glad over det er “overstået” men også trist, for nu er der ingen der lige kan justere i de redskaber hvis vi bliver i tvivl.

Heldigvis tager Yvonne over (familiekonsulenten) og det bliver dejligt at få nogle gode råd når man står i situationerne. Hun kommer hjem til os, observere, kommer med råd og vejledning. Bakker op og tager med til møder. Så det er jeg rigtig glad for.

Torsdag var jeg til lægen og fik endnu et afslag på en psyk henvisning. Og da jeg gik fra lægen var jeg rigtig ked af det. Men jeg er faktisk forbavset over at jeg ikke faldt helt ned i et sort hul over den afvisning. Jeg må kæmpe videre. Jeg har besluttet at selvmord ikke er en løsning, jeg vil ikke efterlade mine børn uden en mor. At forlade familien er heller ikke en løsning (medmindre Jesper og jeg ikke elsker hinanden mere) Jeg elsker Jesper, mere end noget andet og jeg elsker mine børn. Jeg skal bare blive bedre til at modtage deres kærlighed. Jeg skal kæmpe nu! Der vil blive op og nedture, men jeg giver ikke op!

Fredag spillede jeg computer hele dagen, ryddede op så vi ikke skulle tænke over det i vores fri weekend. Jesper kom hjem, vi handlede til weekenden og så tog han sig en morfar. En time sagde han, efter 5 timer kom han ind og spurgte hvorfor jeg ikke havde vækket ham. Tænkte han trængte til at sove 😉

Lørdag lavede vi INTET!! sov længe, så film, standup, spillede playstation og computer. Lavede god mad og det var det!

Idag har vi fået vasket tøj, ryddet op og hygget inden drengene kom hjem klokken 15.  De får en is og Mads-Emil siger hans en tand i undermunden gør ondt. Mærker på den og det er sgu en rokke tand. Knægten er ikke engang fyldt 5 år! Vi har hygget med My little pony og koldskål og da drengene skal puttes siger Mads-Emil hvorfor har vi 10 fingre og 10 tæer, forklare at sådan er kroppen bygget, hvorfor er den det mor? Amen jeg er sgu da ikke Einstein! Han står op af sin seng for lidt siden og beder om en lommeregner!!!! Han skal lige lægge noget sammen. Den dreng er alt for klog for sit eget godt befindende! Jeg kommer så meget til kort når han bliver ældre hvis det fortsætter på den her måde.

Konklusionen på den her uge er at jeg faktisk har det noget bedre mentalt end jeg havde regnet med. I den nye uge skal jeg have ringet ned på kommunen og bede dem om at sende min sag til egen læge, Yvonne har tilbudt at ringe til min læge og forklare at jeg skal have den henvisning og onsdag skal jeg til møde angående en støtte kontakt person. Så der er tryk på igen igen, men det er der jo ikke noget nyt i. Det nye er at jeg faktisk ikke har ondt i maven over det. Jeg tager det som det kommer. Selvom jeg var vred på lægen har nogle af de ting hun sagde sat sig fast. Jeg er nød til at lære mig selv at stole på andre mennesker igen, når de siger noget til mig. Og det er endnu en ting jeg vil øve mig på. Måske burde jeg snart lave en list med alle de ting jeg skal øve mig, blive bedre til, gøre anderledes.

Et par billeder fra ugen der gik 🙂

Kys fra Frøken Diva... <3