Så er vi hjemme igen!

Syg det blev jeg sgu! Er så snot forkølet at jeg lyder som Fran Fine fra Alletiders barnepige! Men jeg klarede Malthes operation og indlæggelse.

Mandag morgen klokken 7 stod vi nede på sygehuset, Malthe, mormor og jeg. Op på afdelingen og blive budt velkommen og så ind og lege indtil vi skulle skifte tøj på bettefisen. Han var i rigtig godt humør lige indtil portøren kom og skulle kører ham ned på operationsgangen. Så blev det for meget for ham, og han blev ked af det og måtte op og hænge lidt på moar 🙂

Han fik lidt beroligende og endte med at ligge i sin seng og skrald grine, ind på briksen og fik maske på uden problemer og væk var han! Puha det var hårdt. Min mor og jeg gik ned og fik en kop kaffe, og gik tilbage til afdelingen, 10 minutter senere kom sygeplejersken ind og sagde at de var færdige med Malthe så vi måtte gå med ned på opvågning og være hos ham. Han var en smule forvirret men ikke længe, så ville han op og sidde og have is! Han spiste 3 is mens han var på opvågning! Sygeplejersken syntes godt nok han var sej <3

Oppe på stuen fik han flere is, så ramasjang og var i hopla. Måtte overgive sig til en lur ved 16 tiden, og vågnede da Far, Mads-Emil og mormor kom på besøg. Selvom han var glad for at få besøg af sin storebror blev han så ked af det da de tog hjem, han ville så gerne med hjem. Klokken 21:20 måtte han overgive sig til søvnen og moren med. Han var så sej, ingen pyller, ingen gråd, ingen skrigen osv. Han var i godt humør, tog alt i stiv arm, selv når sygeplejersken kom for at give ham smertestillende. Han sov hele natten og spiste godt da vi stod op, kl 9:30 fik vi lov til at tage hjem! JUBI!!!

Resten af dagen tussede Malthe rundt, legede, så film, spiste og fik en god lur, sent på eftermiddagen fik han høj feber, men det er meget normalt i forbindelse med operationen. Jeg har sovet på gulvet ved siden af lillefisen i nat, hvis nu han skulle blive dårlig, få ondt eller vågnede. Men han har sovet hele natten, også igennem smertestillende som skal gives i numsen, stakkels hans numse efter 14 dage med smertestillende stikpiller. I dag har været super, selvom jeg er snot forkølet, Malthes stemme har forandret sig, den er mere lys og med bedre klang og hans sprog er allerede blevet bedre, bedre udtale og flere ord.

Jeg bøjer mig i støvet for den lille gut! Kæft hvor har han været sej igennem hele det her forløb. Han har klaret det bedre end moren!

Jeg havde forventet et barn, der ville være pylret, ville hænge på sin mor non stop, være svær at stille tilfreds, ikke kunne finde ud af hvad der forgik omkring ham, ikke kunne finde ud af hvad han ville. Men det har slet ikke været sådan, han har været i så godt humør, leget så godt, sunget i vilden sky med sin nye stemme, delt kys og krammere ud, og bare været kiste glad!

Så nu skal dagene bare gå så han kan komme ned i vuggestuen og prale af sin nye stemme! <3