Godt det er hverdag imorgen!

Jeg er brugt op, done, slidt og fyldt i hovedet.

Jeg har været nærmest ikke eksisterende idag, Mads-Emil kom ind til os i nat for at sove, Malthe vågnede en halv time senere, lagde mig ind til ham, men den kamp havde jeg tabt på forhånd, han knokler rundt i sin seng, et ben i hovedet, nussen i håret, kravlen rundt på en og oveni miaver katten og så er Malthe klar på sjov og ballade. Endte med at tage ham ind i vores seng, big mistake, han lagde sig nærmest oven på Mads-Emil, snakkede løs, spurgte om Mads-Emil var vågen, skulle lige konstatere højlydt at vi alle nu lå i sengen, min mor, min far og min Mil. Ja Malthe vi er her alle sammen og læg dig så for helvede ned og sov! Nej, måtte bære ham ind i hans egen seng igen, liste ud og stå udenfor døren, pisse frysende, træt og vente på at han var faldet i søvn. Farvel 150 minutters søvn!! Og Jesper snork sov, intet kunne have vækket ham, får lyst til lige der i minuttet at slå ham hårdt eller skubbe ham ud af sengen 😉

Det har blæst en halv pelikan idag, og regnet så turen på legepladsen blev aflyst, så vi har leget lidt, tumlet og set Cars (for 1000 gang) drengene har fået risengrød til aften (det kan jeg lave i søvne, kræver ikke det vilde fra mor siden) og heldigvis har vi intet hørt fra dem efter de blev puttet.

Nu sidder jeg her, med en smule hovedpine, træt, udmattet og har bare lyst til at tude. Tude over den her ferie trods alt gik, tude over jeg er så træt. Har en følelse i kroppen jeg ikke kan forklare, bare en lyst til at stor tude, give slip, slippe facaden. For selvom jeg kæmper for at holde sammen på det hele herhjemme, og prøver at være positiv så magter jeg det bare ikke altid. Og ja det ville være bedst at blive i de nye gode mønstre, men det er svært, jeg har bare lyst til at give efter, være i min egen lille bobbel , hvor jeg kan ignorere alt, trænger til ro i mit hoved, trænger til søvn og SOL!

Det er så hårdt hele tiden at kæmpe, jeg kan ikke bare lige holde en fridag, det er non stop, 24/7.

Men jeg har taget en beslutning! Den læge jeg har nu fatter ikke en brik om borderline, vil ikke henvise mig til psykiatrien igen, jeg kan ikke få en henvisning til en fysioterapeut selvom jeg faldt og slog min skulder i gulvet for snart 2 år siden og den aldrig er blevet god igen. Jeg skal have en ny læge! Og så skal jeg have ordnet den skulder, for den suger energi ud af mig når jeg konstant har ondt. Og så skal jeg igang med terapi igen, enten gennem psykiatrien eller det private. Magter ikke det her mere, og der er kun en der kan ændre det og det er jo sjovt nok mig! Og nej nu skal i ikke forvente mirakler, Rom blev ikke bygget på en dag <3

Kys fra Frøken Diva... <3