Overlevede påsken!

Næst sidste dag af påske ferien, og jeg overlevede! ingen skader på hus og inventar, ingen døde husdyr, ingen permanente skader på børnene og Jesper er her stadig! Så det må være en succes 😀

Eller! Det har været super hårdt, jeg har måtte gå fra flere situationer, men hellere det end at det eskalere og jeg får gjort noget rigtig dumt. Vi har været syge herhjemme, og så er overskuddet i bund, diagnose eller ej. Det er pisse hårdt at være syg og skulle tage sig af to vildbasser. Man har bare lyst til at grave sig ned under sin dyne og først komme frem når man er snot fri og ser nogenlunde ud igen. Men det kan man ikke. Så tough tittie!

Hvad har vi så lavet i påsken udover at være syge? Drengene har været hos farmor og bedstefar, i legoland, haft besøg af familien fra sjælland, set et ton film (børnefilm) spillet på ipad, lagt puslespil, tegnet, været ude og lege, haft gæster idag, som bare har været så hyggeligt! Spist alle drengenes livretter, spist to ton slik, skændtes med ungerne og hygget os!

Selvom jeg tvivler så meget på mig selv, klare jeg det alligevel hver gang der er ferier, skænderier, børn der kamp græder, børn der slås og deres overvældende kærlighed, jeg klare det fordi det skal man og fordi jeg ikke er så dårlig en mor som jeg selv tror jeg er.

Fik lige en mindre øjnåbner igår aftes, skrev med en dejlig kvinde omkring det med at man ønsker at være smuk, dygtig, klog, lækker osv, you know the drill! Hun skrev til mig hvorfor jeg ville ønske det?? Og hvorfor ville jeg det?? Det kan jeg ærligt ikke svare på, jo hvem vil ikke gerne være smuk og klog osv, men er det altafgørende for at have et godt liv, gøre gode ting for sine børn? Min mand valgte mig, på trods af borderline, hænge bryster og en mund der aldrig står stille <3

Selv på en flad lørdag uden make up elsker han mig <3

Mine børn elsker mig med morgenhår, briller, kyletter til aften og nattøj på klokken 16! Jeg har fået nogle mennesker ind i mit (vores) liv som vil mig for den jeg er, som forstår når jeg har brug for at trække mig eller ikke lige kan overskue tingene <3 Og jeg er begyndt at tro på jeg er noget værd, og det har jeg sagt før, men når man ryger ned i det sorte hul skal man altså lige minde sig selv om alle de ting igen igen igen!

Man glemmer alle de gode ting i ens liv når man ligger der omringet af alt det sorte, man kan slet ikke se det positive, men langsomt får man øffet måsen op igen, kigger op og kanten og igen står de samme mennesker der, klar til at hjælpe en op igen. Specielt min mand er guld værd, kæft han har hevet mig op mange gange og jeg ved det er skide hårdt for ham at se den han elsker tror så lidt på sig selv.

Så næste gang bliver den positive periode længere, og næste gang igen lidt længere <3 Og vupti er man rask 😉

Kys fra Frøken Diva... <3