Jeg er nogle gange en strid kælling!

Idag har faktisk været en god dag. Aflevering af unger gik rigtig godt, fik handlet ind til fødselsdag både lørdag og søndag, fået ryddet op, vasket tøj og sat nogle af ungernes flotte tegninger og malerier op på væggen i stuen. Jeg har hygget med Malthe og Rosa fra rouladegade på ipad mens Mads-Emil kækt mente han var bedre end sin far til Rayman.

Men jeg har også i noget tid gået og bitchet lidt for mig selv over at jeg ikke syntes Jesper var skide meget med herhjemme, hvad angår lige at lægge tøj sammen, tømme opvaskeren eller hjælpe med struktur omkring madplan og indkøb til en uge af gangen.
Så da ungerne var blevet puttet skulle han lige have at vide hvad jeg nu følte, tænkte og mente om den sag. Og jeg sparer op!! Jeg fortæller ikke samme dag hvis jeg bliver sur over noget, jeg sætter ind på “bankbogen” og så får han lige for et par uger ad gangen når jeg først lukker op.
Og det gjorde jeg også i dag, bad ham skride ud af mit køkken, jeg skulle nok klare det selv, Jesper bliver vred og så kører jeg lige lidt mere på ham. Og til sidst kan vi slet ikke tale sammen, for så er jeg nået langt forbi fornuft og det gider han slet ikke deltage i! Hvilket jeg godt kan forstå. Der er ikke meget mening i at forsøge at få et ord indført når Divaen kører i højeste gear.
Efter jeg er faldet ned igen, kommer han ind og siger at jeg har ret, han har sgu været en smule doven på det sidste, men jeg er simpelthen nød til at finde en anden måde at få mine pointer ud på end at anklage ham og sparer op hele tiden.

Og han har ret!
Når jeg først kører derud af, kan jeg slet ikke se hvordan jeg snakker til ham, jeg hører ikke hvad jeg selv siger, det eneste jeg har fokus på er at det jeg vil sige skal ud og så er det sgu lige meget hvordan og om det sårer ham. Og det skal jeg godt nok arbejde med!

Jeg har altid snakket meget, og dem der kender mig og læser med her sidder og tænker Aii det er da ikke så galt!!
Når jeg når derud burde nogen bare bede mig holde kæft eller stikke jordens største hold kæft bolsje i munden på mig! Og det er ikke fordi jeg sviner Jesper og kalder ham grimme ting, jeg er mere ude i at jeg bare kører løs, provokerer løs i håb om at få en reaktion, som jeg nu efter snart 8 års forhold godt ved jeg ikke får, for han gider slet ikke gå ind i den tornado jeg befinder mig i. Han har det fint udenfor hvor han kan trække vejret, hvor han venter til jeg er faldet ned igen, og vi kan snakke sammen som voksne mennesker.
Og nu er det jo ikke sådan at jeg har anger issues og render rundt konstant vred, men giver jeg først los, så kan ingen nå mig, så det ender med jeg opgiver og sætter mig for mig selv og er skide sur og rigtig ked af det.For jeg hader at være uvenner med min mand! Jeg hader jeg sårer ham, for i bund og grund er han den eneste der kan magte mig og Divaen, ellers var han sgu nok skredet for længst!

Så jeg takker af hele mit hjerte for at have en mand der har begge ben solidt plantet i jorden og kan bevarer roen når jeg ikke kan.

Nu vil jeg øve mig i ikke at gå all in på over analysering angående fødselsdag imorgen. Jeg vil forsøge og slappe af imorgen og nyde vores gæster, lade børn være børn og bare hygge mig
Kys Frøken Diva.