Lægen sagde ja! og mor tiltede!

Når lykken banker på 3 gange på en uge!

Vi har herhjemme måtte lede længe efter lyspunkter, hver gang vi tænkte at nu sker der noget godt, så skulle vi betale penge tilbage i skat, eller opvaskemaskinen brændte sammen, i kender det alle. Vi har næsten kæmpet konstant i alle de 8 år vi har været sammen, med min sygdom, Jesper der blev fyret, en bristet livmoder da jeg fødte Malthe, og nu er det på tide at lykken tilsmiler os lidt <3

Jeg har været til rehabiliterings møde idag, for at se om jeg kunne få et ressource forløb, lige nu er jeg i job afklarings forløb og det fungere bare ikke, jeg er slet ikke klar til job, pt er jeg uden terapi og medicin, og sådan bliver man ikke rask. De var bare så søde på det møde, og efter en masse spørgsmål og svar skulle de lige tale sammen, så Jesper og jeg blev sendt uden for døren (føltes som om vi var små børn 😉 ) Da vi kom ind fortalte lederen at de havde besluttet at indstille mig til et 5 årigt ressource forløb, så jeg kan få styr på medicin og terapi igen. Samtidig syntes de jeg skulle have en støtte kontakt person kun til mig, hvor vores familie konsulent jo er møntet på børnene. En støtte kontakt person kan hjælpe mig med at skabe struktur, overholde aftaler, hjælpe mig med at komme ud blandt andre mennesker og det er en jeg kan ringe til hvis det hele brænder sammen! Tudede helt vildt da hun fortalte det! Er så lettet og glad. Nu er jeg “fredet” i op til 5 år, hvor jeg kan koncentrere mig om at blive rask, og stille og roligt finde vej tilbage til arbejdsmarkedet.

Mit job er så imorgen at finde en ny læge i det lægehus jeg har, da ham jeg har nu fatter minus af borderline, og så bede om en ny henvisning til psykiatrien!

Det kan jeg godt lige klare 😀

Jeg er en glad Diva idag!

Og som bonus kom mine øreringe idag som jeg vandt i en konkurrence <3

3 gange lykke på en uge! wup wup…

12915098_10153352478092653_1374804062_o

Kys fra Frøken Diva... <3

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Lægen sagde ja! og mor tiltede!