GÆSTEINDLÆG: Hvor går grænsen?

Hjælp mig lige her, ændring af fokus.

Nu har jeg været på medicin i 12 dage, i starten gik det skide godt, Tro kan flytte bjerge ikke?! 😉

Og jeg ved godt alle mine hysteriske anfald ikke bare går væk, det er ikke en mirakel kur, men har haft dage hvor jeg har fungeret rigtig godt, men lige nu går det meget ned ad bakke. Og så er der længe til august hvor jeg skal have endnu en medicin samtale.

Og jeg ved jeg skal give det tid, tid, tid…. Men når ens tålmodighed er meget lille så er det at vente ikke min stærke side!!

Og samtidig sidder opgivenheden i mig, bare skrotte det lorte medicin og så bare suse derud af. Hvilket jeg jo godt ved jeg ikke får en skid ud af.

Samtidig kæmper jeg med selvværdet, igen igen igen. Mit selv billede er så forskruet.

Har brug for ærlighed fra JER! Som jeg kan skrive ind i min positiv dagbog.

Når i ser mit billede hvad tænker i så?

13305258_10153464302237653_1140101689198925266_o

Dem der kender mig, hvad synes i om mig?

Totalt teenageagtigt, men jeg er nød til at flytte fokus og det gør jeg ved at forsøge at tage tingene ind, smage på dem, mærke dem og skrive dem ned. Mit fokus skal ændres for lige nu føler jeg mig grim, dum, uduelig, tyk og ikke noget værd.

Vi som mennesker har alle brug for bekræftelse, men det er sjældent vi selv deler den ud, i frygt? Egoisme?

Jeg ved det ikke, men jeg synes selv jeg er god til at fortælle dem omkring mig at de er vigtige for mig, de er søde, dejlige, smukke og jeg er dybt taknemmelig for dem der er i mit liv.

Kys fra Frøken Diva... <3

1 kommentar

  • Maria Lindby

    Jeg ser en smuk kvinde som altid ser godt ud når jeg ser dig. Du er et godt selskab og vi kan grine sammen. Du er en god mor og kone som elsker din familie mere end noget andet. Du er smuk, dejlig, omsorgsfuld og har et godt hjerte. Det skal du altid huske- selv i de svære perioder❤. Stort knus fra mig😘❤❤

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

GÆSTEINDLÆG: Hvor går grænsen?