Forvirret!

Jeg har haft en pragtfuld morgen med ungerne, stod op til tiden!! Wup wup! Malthe græd da jeg afleverede ham, han vil så gerne med hen i børnehaven hvor storebror går. Men jeg tog det i stiv arm! Fik åbnet op for en lege aftale med Mads-Emil og hans bedste veninde, da jeg rendte ind i hendes mor. Så igen idag har jeg udfordret mig selv <3

Var til psykolog, og fordi det bare kører med medicinen vidste hun ikke hvad vi skulle snakke om idag. DOH. Forsøgte mig med at jeg gerne ville finde en måde at tage ansvar for mig selv og eget liv, at jeg jo er piv ringe til at tage vare på mig selv. Det var et for stort emne når jeg kun havde fået et kort forløb!

Måske jeg bare skal bruge psyk til medicin og så have mine samtaler med den støtte kontakt person jeg gerne snart skulle få.

Fatter hat nogle gange, når jeg efter gentagne forsøg ved psykolog og psykiater stadig ikke kan tage vare på mig selv, så virker et kort forløb hvor redskaber genopfriskes meningsløst! Jeg er dybt taknemmelig for at de overhovedet tog mig ind igen (psyk) men når psykologen mener jeg skal lære at leve med at jeg har en følelsesmæssig blokering, så er der jo stadig noget at arbejde med. Jeg er jo ikke rask fordi jeg har fået medicin. Og ja jeg har lært en masse, men jeg har jo tydeligvis skide svært ved at bruge alle de redskaber jeg har fået. For ellers sad jeg jo ikke her nu vel?

Så var jeg jo ude og arbejde! Eller var en lykkelig super mor og en sexet kone!

Og nej jeg er ikke i et sort hul, jeg undre mig bare ad pommeren til.

Skal jeg bare acceptere at jeg er som jeg er lige nu, med alle skavanker og ting der rumstere rundt i hovedet non stop. Er det sådan her jeg skal være resten af mit liv?

Hvorfor er det så skide svært at ændre sit liv?

Kys fra Frøken Diva... <3