Er mor hjemme nu?

En lille tro på mig selv, træning og sommerfest!

Jeg har været til samtale med Gray idag, og igen fik hun nogle ting på plads i hovedet på mig. At min kærlighed til mine børn ikke kan sammenlignes med andre mødres kærlighed til deres børn. Hos mig er kærlighed når jeg bliver glad over Mads-Emils høje glade råb når jeg kommer og henter ham. Eller Malthe der råber ud i hele børnehaven: DET ER MIN MOR DER KOMMER DER! Når jeg dufter til dem mens vi putter i sofaen, eller når Malthe sniger sig ind og ligger i ske om morgenen, eller Mads-Emil der står op om aftenen fordi han liiige vil have et ekstra kram.

Den kærlighed vi har inden for vores 4 vægge er den vigtigste!

13940190_10153606887937653_787268879_o

 

Jeg har været til samtale med min beskæftigelses rådgiver og fik bevilliget 3 måneders træning i Loop! Det er en meget stor udfordring for mig men jeg kan heldigvis arbejde med det stille og roligt, ingen stress eller pres.

Oveni to møder har der været sommerfest i børnehaven med skatte kort over en masse aktiviteter. Flødebolle kast, støvle kast, guld gravning, fiske dam, kartoffel løb, ansigts maling og et stort hit! Skyd en pædagog med vand kanon! 😀 Vi fik mad og saftevand og har virkelig hygget os. Det var trætte drenge vi havde med hjem, Malthe er gået helt kold og Mads-Emil ligger og synger og bearbejder dagen.

Jeg er træt nu, kort for hovedet, min tålmodighed er i bund, men det var det hele værd! Jeg har haft en rigtig dejlig dag, fået gang i troen på mig selv (små skridt) fået styr på medicinen, bevilliget træning og så været social uden at tænke jeg var for meget, dum, grim eller tyk!

Så idag er win win! <3

Kys fra Frøken Diva... <3

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Er mor hjemme nu?