Hudløst ærligt.

Min selverkendelse er stor. Nogen gange for stor. Jeg laver pt en masse fejl og dumme ting og jeg ved det godt! Problemet er at gøre noget ved det, vende situationen, handle anderledes.

Man hører ofte at folk med borderline udfylder tomrummet i deres liv med stoffer, alkohol og tilfældig sex. Mennesker med borderline har ofte svært ved at være alene. Og handler så derefter. Jeg har altid set mig selv som et fornuftigt menneske. Men lige nu kører jeg på følelser.

Jeg føler mig ensom som en i helvede, alene, uelsket, uden mål for livet. Så tomrummet er blevet fyldt med tilfældig sex og den dårlige af slagsen. Jeg lader folk udnytte mig for en rum tid for at udfylde behovet for nærvær. Jeg er så hunderld for at jeg aldrig får en ny kæreste, en som vil elske mig for den jeg er. Som vil give mig nærvær og omsorg. Som vil lytte og tage imod den kærlighed jeg har at give.

Jeg ramte bunden i den her weekend, endnu en mand udnyttede mig og skred bagefter. Følte mig så ulækker, var flov over mig selv. Skammede mig. Jeg dunkede mig selv i hovedet for fulde gardiner. Får jeg noget ud af det? Ikke en skid, jeg har erkendt at det her er en meget dårlig vej at begive mig ud på. Keg skal ikk opsøge mænd for nærvær som jeg alligevel ikk får. Jeg skal ikk bruge min aften på dating.dk, tinder osv. Jeg skal finde noget andet. Noget der gør mig glad på den gode og langvarige måde.

Jeg har svært ved at bryde mønstret. Ved ikk lige hvordan jeg skal starte. Jeg har følelsesmæssigt kørt mig langt ned og har lidt svært ved at hive mig selv op pt.

Jeg har mit male grej men aner ikk hvad jeg skal gå igang med. Men fik alligevel taget det frem idag!

Jeg har mine bøger, men min koncentration er lille.

Jeg ryger alt for meget i øjeblikket. Murer mig inde i lejligheden, opsøger tilfældig flirt på nettet og jeg er ved at brække mig over det.

Jeg savner mine drenge, men ved godt at det er det rigtige at de bor hos Jesper. Jeg savner Jesper. Savner vores snakke, måden vi grinede sammen på. Men Jesper er begyndt at date og det skal han selvfølgelig! Men det ændre ikk på at jalousien hamre derudaf. Jeg har fysisk ondt i kroppen. Mine tanker kører konstant om hvordan hans date ser ud, er hun flottere end mig, klogere, tyndere, har hun fast arbejde og skide smart. Skal hun være mor for mine børn. Tænk hvis han kysser hende, hans hænder på hendes krop. Og ja er fuldt ud klar over den kæmpe dobbelt morale der ligger i det, jeg må godt han må ikk. Det er et helvede. Jeg kan endnu ikk bremse tankerne, de kommer bare for fulde gardiner og vælter mig igen og igen og lige nu kan jeg ikke stå imod.

Nogen gange har jeg lyst til at give op, har ikk lyst til at leve mit liv sådan!!! Men det er så svært at tage skeen i den anden hånd og ændre på det! Jeg kæmper hver eneste dag, forsøger at aflede mine tanker. Tænker på mine drenge og at de ikk skal undvære deres mor. At jeg er noget værd! At de elsker mig op til månen og tilbage igen ❤

Ting tager tid og jeg er et meget utålmodigt menneske! Lige i øjeblikket flygter jeg fra de ting der gør røv ondt. Kan ikk magte dem. Men det skal jeg! Så jeg kæmper!

Jeg er en fighter og jeg rejser mig, men det er en lang kamp lige nu.

Jeg skal lærer at sætte grænser for mig selv. At jeg er så meget værd at folk ikk skal have lov til at udnytte mig. Trampe på mig.

Vil så gerne have et godt liv! Lige nu ved jeg bare ikk lige hvordan jeg gør det 😔

 

Kys fra Frøken Diva... <3